DER VAR ENGANG…

DER VAR ENGANG…

06/07/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Der er altid en historie at fortælle
noget der kan flytte på ens egne tanker
eller sætte dem helt i stå
 
Det svære er begyndelsen, og slutningen
er heller ikke let, det i midten kan
være yderst vanskeligt at nå frem til
 
Måske har jeg en fornemmelse af begyndelsen
og med lidt hjælp kan jeg nå frem til
slutningen, hvis du fortæller mig handlingen
 
Jeg kan jo altid starte med, der var engang,
der går man vel ikke helt galt i byen og den
passer til enhver historie
 
Så der var engang, og alt det der i midten
som har sine momenter og forskubber
fundamentet hvor du står fast
 
Og de levede næsten lykkeligt til deres
dages ende som kom lidt tidligere end
de havde forventet
Facebooktwitterlinkedin