SMERTEN

SMERTEN

07/07/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Den kommer snigende ind
gennem usynlige åbninger
nøglehuller og et vindue
let på klem, smerten der
lister sig uforsigtigt
ind bag den lukkede dør
 
Den banker på vægge og
ruder, jeg kan høre den
suse i gamle jernrør
og fortælle om glemte
erindringer, navne som
forsvinder med livet der
går videre mens månen
stiger til vejrs

I morgen står solen op
og forhåbentlig får jeg
den at se skinne i den
våde morgendug i græsset
overfor mens jeg tænker
på nattens fortællinger
 
Jeg vil pakke en taske,
gå på vandring og lede
efter min skygge der blev
væk et sted i baggrunden
lægge mig ned og give den
et nyt liv og håbet tilbage,
så jeg kan gå tilbage og
fortælle om en glæde
Facebooktwitterlinkedin