FLASKEPOST

FLASKEPOST

19/08/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Der er sket et skifte, allerede fra den
første august begyndte vinden at forandre
sig og der bredte sig en anderledes duft
af et efterår der stod udenfor døren og
bankede på, for batteriet i ringeklokken var
brugt op af insisterende dørsælgere der
gerne ville af med sidste års nye kartofler

Måske var det posten der havde opbrugt energien
i et omsonst forsøg på at komme i kontakt
med husets beboere for at aflevere den
allersidste rudekuvert fra motorkontoret for
ikke øko-venlige køretøjer, opgivet og uden
håb for brevets fremtid, satte han sig ind
i den blå eldrevne postbil der nu også kørte
på de sidste milli-Ampere-timer

I nødsporet, der ikke eksisterede, ved fjorden
skubbede han bilen ind til siden og drak den
sidste grønne tuborg der lå gemt under sædet,
der var ikke flere ture der skulle køres, ikke
flere håndskrevne breve at levere, kærlige breve
med for mange r’er efter infinitiv, sure breve
med alt for megen galde og rudekurverterne
der hobede sig op i tasken

De kedelige breve som ingen gad modtage, dem der
fortalte sørgelige historier om tab og forsmået
kærlighed og så var der de lykkelige, glade og
ovenud alt for affektfulde skrivelser som alle
ville have, men som der blev sendt så få af, det
var sidste dag som post, nu råbte man bare højt
på de sociale medier og der var altid en der nok
skulle lytte til hvad som helst

En grøn flaske dukkede op på en mark efter den
sidste istids oversvømmelse, det flydende indhold
var erstattet af en seddel med ordene, til rette
vedkommende, dette er et håndskrevet brev,
måske var det et håb for en fremtid, hvor man
kunne sende børnene ned på, skal vi kalde det
et postkontor, for at afsende eller hente et brev
eller en pakke og til en fornuftig pris
Facebooktwitterlinkedin