MOBILE

MOBILE

27/08/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Tilværelsen er en mobile, altid i bevægelse,
ind på rastepladsen og kirkeklokken ringer
altid for dig når den absolut ikke skal,
når kroppen ligger spændt som en bue i nattens
svedige mareridt, hvor fortiden kigger ind
gennem den lille firkantede rude i døren
og ser dig sidde bomstille i mørket, bag
nedrullede gardiner der blafrer ved østenvindens
gennemtræk og stirrer ind i en slukket pejs

På denne tid hvor kulden trækker op til vinterstorm
og træerne iklæder sig efteråret brune modetøj,
sidenhen kaster alt bort og svømmer rundt i vinden
nøgne og gennemsigtige, siger farvel til overskuddet
og kaster blikket mod vest og ser længselsfuldt
efter solen der vinker farvel, rundt om hjørnet
venter isbjørne på kunstige isflager mens de
sejler rundt og rundt i det tætte indelukke
og venter på dyrepasseren

Igår blev du født i en drøm og levede livet fuldt
ud indtil fantasien udeblev og trak dig med
ned til vandet, placerede dig i kørestolen så
du kunne se en sidste gang ud over det vand
som skød dig ind i den daglige trummerum, og
nu kører du rundt i ring i det lille kolde rum
hvor du i sin tid drejede ind og hørte klokken
ringe første gang, mens du passivt og langsomt
forsvindende venter på at maden ankommer
Facebooktwitterlinkedin