Lyden af noget der ikke er født endnu,
den første gang du hører den fuldstændige
tavshed, og den sidste gang du lægger mærke
til den voldsomme larm af den selvsamme
Et forsøg på at nedskrive den på et stykke
papir, for ikke at glemme den, tavsheden mellem
regnens dråbe fra den vokser ud af himlen og til
den rammer jorden både første og sidste gang
Det virker uendelig vanskeligt at sætte ord på
denne lydløse kalden, en lasso fanger din opmærksomhed
og trækker dig helt tæt ind, du bliver nødt til at
gøre forsøget så den kan genkaldes når den er forbi
For erindringens skyld, for noget der ikke må
glemmes eller streges ud, mest for din egen, så du
husker lyden når du hører den i gaden efter lyset
er gået ud og skyggerne vælter ud på fortovet
