PAPIRSPILD

PAPIRSPILD

28/08/2021 Slået fra Af Jari Dolberg
Jeg banker forsigtigt på min dør,
uanmeldt og forandret tillader jeg
mig selv at træde indenfor i varmen
og sætte mig i en velkendt stol
jeg tænder for varmen i hænder og
lader pennen, skudklar og parat til
at skrive om oplevelser jeg gerne
ville have haft, men alligevel virkede
for langt væk til at nå inden for en
rimelig tidsramme

Papiret ligger på grøn baggrund og
venter utålmodigt på at blive informeret
om livets umulige gang, i mellemtiden
er blikket dog frosset fast til vinduet
og den barberede mark lige foran skoven,
det er høst, det er også en dag eller to
over, bladene på træerne vinker til mig
og peger op på himlen for at fortælle mig
at efteråret prøver at snige sig ind bagom
sommeren, i et forsøg på at slå den i spurten

Jeg kommer i tanke om at jeg vist ikke fik
budt mig selv velkommen tilbage, eller tilbød
en kop kaffe og et stykke kringle, nå men det
kan for så vidt også være lige meget for jeg
har ingen af delene, kun min pen i hånden og
et blankt stykke papir der nu er begyndt at
råbe efter mig, mens det skæver til alle
de sammenkrøllede ark der ligger i papirkurven,
måske tror det at det havner i samme situation,
et træ fældet og spildt på dårlige idéer
Facebooktwitterlinkedin