Når vi går tur rundt på kirkegården
for at besøge vores gravsted
hvor vi endnu ikke ligger og venter
kigger jeg rundt og ser på gravstenene
der er en mangfoldighed af udformning
materialevalg, bogstavstyper
og indgraveringer, korte velvalgte ord
nogle gange lange sætninger
hvor jeg tænker, han eller hun
er nok ligeglade
Jeg bliver lidt misundelig
fordi de sovende har kendt nogen
der har haft et overskud
ja, vel nærmest en lyst
til at blive mindet om deres tilstedeværelse
mon jeg får mit navn på vores sten?
Ja, hvis jeg smutter som den første
men hvad nu hvis ikke?
Jeg overvejer at forudbestille
så alt er klart, bare påfør dato
Jeg glæder mig faktisk
til at skulle ligge her
så kan jeg snakke videre med svigermor
lære min svigerfar at kende
og måske forstå noget mere om hende
jeg elsker
her føler jeg mig velkommen
blandt gamle bekendte og måske
vil der opstå nye venskaber
og færre fjendskaber
